Om meditation
Når man vågner om morgenen, træder man ind i det vi her kalder funktion. Det er i enhver henseende det vi gør i vores vågne tilstand. Her er vi i jegets bevidsthed, og udfører det vi skal arbejdsmæssigt, socialt, familiemæssigt og meget mere. Vi har tillært os en hel masse færdigheder, som vi gør brug af i vores vågne liv.

Men der er en stor del af døgnet, hvor vi ikke er i vores funktion. Det er når vi sover, og vi ved alle hvor vigtigt det er at sove ordentligt og få hvilet ud. Når vi sover er vi ikke længere i vores funktion, men i vores væren. Her er jeget ikke længere med, til at styre og tilrettelægge forløbet, men alligevel er søvnen en uhyre vigtig del af døgnet. Her bliver vi så at sige “ bootet” måske direkte nulstillet, så vi kan vågne op til en frisk dag. Man taler også om at være genfødt ved nattehvile i salmen “Morgenstund har guld i mund”.

Men selv om alle ting synes at være tilrettelagt såre godt, virker de ikke altid i praksis. Der er virkelig mange mennesker som ikke vil skrive under på at de føler sig genfødt hver morgen, men at de tværtimod er modløse og triste eller på anden vis følelsesmæssigt dysfunktionelle. Der er mange grader i dette, men de flest oplever perioder hvor livet føles op ad bakke.

Men i den natlige væren forsøger den faktor i bevidstheden vi kalder det ubevidste at komme os til undsætning. I søvnen kommer vi langt omkring uden for jeget. Jeget er ude af kontrol, men har ofte mulighed for at følge med via de drømme som indimellem kommer op til overfladen, og dokumenterer hvor vi har været. Det er vigtigt at tage drømmene alvorligt, de sætter fingeren på det sted som gør ondt i øjeblikket. Og det er så jegets opgave at tage godt imod hjælpen. Det sker ved  at lukke budskabet ind, og ikke vende ryggen til det / flygte væk fra det.

Gennem drømmene og det ubevidstes aktivitet om natten i det hele taget, forsøger bevidstheden at skabe en sammenhængende helhed ud af bevidstheden. Alle mennesker har brug for at få revideret deres bevidsthed. Især fordi der i starten af livet sker nogle prægninger som ikke nødvendigvis afspejler hvordan livet er, men måske ofte hvordan livet ikke er, på grund af de menneskelige ufuldkommenheder der her gør deres indflydelse gældende.

Men modtageligheden for indtryk er virkelig ekstrem i de første år af livet, og når man når til treårsalderen starter den proces i bevidstheden som hedder jegdannelsen. Og her er det virkelig vigtigt at starten af livet rummer så meget kvalitet at det er muligt at bygge et stabilt og velfungerende jeg på på dette grundlag. Som regel er der lidt af hvert, men heldigvis sørger det ubevidste for at stabilisere vores væren hver nat, så vi får et stabilt grundlag for dagen og vejen.

Væren og funktion er således to sider af den samme bevidsthed, hvor væren er fundamentet som funktionsdelen hviler oven på.

Vores kultur er voldsomt fokuseret på funktionsdelen af bevidstheden, og tilsvarende skeptisk over for den del vi kalder væren. Derfor ser vi meget ofte at dysfunktionelle tilstande udelukkende bliver forsøgt ændret gennem justeringer i funktionsdelen af bevidstheden, hvor problemet i virkeligheden er en del af væren, og bør ændres igennem et dybdegående samarbejde med denne del af bevidstheden.

Her kommer meditation ind i billedet. Meditation er arbejde med stilhed, i den forstand at man stiller funktionen i bero, for at lytte til den del af bevidstheden som funktionsdelen af bevidstheden hviler på. Stilhed er således et supplement til nattesøvnen, men et vågent supplement, og derfor et meget potent hjælpemiddel til at afbalancere bevidstheden med.

Har man imidlertid været fokuseret meget enøjet på funktionsdelen i sit liv kan man rende ind i det problem at man går i ring, hvilket sker når man forsøger at løse et problem med den bevidsthed som er problemet. Derfor kræver det normalt vejledning at komme fra funktion til væren gennem meditation.

Meditationsskolen handler om at give den nødvendige assistance. Så man gennem arbejde med den meditative stilhed kan nå ud over de rundkørsler i livet, som opstår der hvor man fortrinsvis fortolker livet gennem emotioner, og gennem den måde man tænker om livet på. Grundlæggende handler det om at forstå bevidstheden bedre, for det er kun bedre forståelse der kan flytte de grænser eksistensen render ind i.

Den meditative proces tager ret lang til, fordi den ikke arbejder i jegets tempo, men gennem det udvidede samarbejde med det ubevidste. Her er grænsen som regel den angst de fleste mennesker føler, når de skal forlade jegets etablerede platform, og begive sig ud i noget nyt. Men man skal ikke vende ryggen til sin angst. Noget af det fundamentale man skal lære, er at gå hen til sin angst, idet det så godt som altid vil vise sig at angsten er langt værre end det som angsten angår. Det er en tillid af den art det er nødvendigt at opbygge for at man kan udvide sit liv og gøre sin bevidsthed større og mere sammenhængende. Giver men derimod angsten ret bliver bevidstheden mindre og mindre, indtil man bor i en bevidsthed som kun er angst og hvor der ikke er plads til livsglæde.

Noget af det man i processen skal lære at forholde sig til er, at det ubevidste ser helt anderledes på livet end jeget plejer at gøre. Det som ser tillokkende og attraktivt ud for jeget, kan se negativt eller direkte destruktivt ud fra det ubevidstes synsvinkel. Det skyldes at det ubevidstes perspektiv rækker langt videre end jegets perspektiv. Der for kan det som fremstår som en positiv tilstand i det ubevidste se vanskeligt ud indenfor rammerne af jeget. Her er man nødt til at erkende at det ubevidste har hele menneskehedens samlede historie med i bagagen, og at det ubevidste i princippet ikke ser meget anderledes ud i dag end i stenalderen. Det gør til gengæld jeget. Afstanden mellem det ubevidste og jeget er problematisk, fordi det moderne jeg er tilbøjeligt til at forkaste de ubevidstes mærkelig sprog og uforståelige udtryk.

Men man er nødt til at se i øjnene, at i den sidste ende vil det ubevidste få ret! Få årtiers eller århundreders forandringer i det kulturelle liv, betyder intet i forhold til det ubevidste, selv om det tilsyneladende betyder alt for jegets bevidsthed. Derfor er der med andre ord en dyb konflikt mellem jeget og det ubevidste, som der er behov for at slå en effektiv bro over. Og for at få øje på broen er det nødvendigt at grave dybt i de prægninger som skyldes problemerne i den psykologi der er et resultat af kulturen. Problemerne kommer i særdeleshed op til overfladen i sammenstødet mellem det instinktive fundament og de prægninger som lægger sig hen over mødet med disse kræfter. Resultatet er her ofte utydeligt eller meget emotionelt, og risikerer at stille mennesker i en vanskelig situation når de har behov for præcision og klarhed når de skal navigere i livet.

Det er derfor af vigtighed at kunne gennemskue de overfladiske lag og komme i dybden med fundamentet for at komme over broen og dermed tættere på oprindelsen. Når man kommer over broen får man adgang til den indsigt og de ressourcer, som menneskeheden har bygget op over årtusinder. Vi taler om kollektiv bevidsthed, som rummer adgang til lige så mange løsninger i livet som der er problemer.

Vejen til dette niveau går gennem en demontering af alle de emotionelt prægede løsninger og projektioner. Disse er mange og omfatter både kulturens idealdannelser og de mytologiske scenarier, religiøse forklaringer på menneskenes vilkår i livet. Det er alt sammen forklaringer som er nyheder i forhold til det som er kærnen i det at være menneske, og som det moderne menneske har behov for at møde i en tid hvor emotionerne synes at have overtaget og korrumperet livsgrundlaget. Den meditative proces handler om at afmontere alle disse emotioner og projektioner på livet, for at nå ind til kærnen i det meditative arbejde, som handler om at skelne mellem bevidstheden og bevidsthedens indhold.

Fra dette sted er det muligt at overskue livet, og at komme forbi alle de emotionelle forskelligheder, som splitter mennesker i stridende grupper som bekriger hinanden. Der er behov for at kunne se det fælles grundlag, på den anden side af emotionerne. Det svarer til den del af bevidstheden, som vi betegner som væren.